
Interview: Hvem er James "Woodsy" Woods?
RIDE LIKE WOODSY
Woodsy kører overvejende med Planks, og han har nu fået lov til at designe sin egen signatur kollektion i samarbejde med netop Planks. Den er baggy, lækker og du kan selvfølgelig købe den her på shoppen.
Tjek Woodsy Signatur Kollektionen ud her →
INTERVIEW: HVEM ER JAMES 'WOODSY' WOODS
HVOR ER DU FØDT?
Den 19. januar 1992 i Sheffield, Storbritannien
HVORNÅR BEGYNDTE DU AT STÅ PÅ SKI?
Jeg er ikke ligefrem født ind i en ski-familie. Jeg skatede altid efter skole og skateparken lå lige ved Sheffield Ski Village, så det var lidt tilfældigt. Jeg forelskede mig i skiløb, livsstilen og alle de mennesker som er i miljøet. Og Sheffield var et fantastisk sted for alt dette… Jeg var omkring 10 år gammel, hvilket egentlig er ret sent sammenlignet med alle andre, der konkurrerer på det her niveau.
HVORFOR VÆLGE SKI, NÅR DU STARTEDE PÅ SKATEBOARD?
Jeg prøvede både ski og snowboard og var faktisk ganske okay til begge. Men det var enklere og billigere at begynde i skiklubben. Så hvis sandheden skal frem omkring ski vs. snowboard, så var det fordi det var billigere og penge havde en kæmpe betydning dengang.
HVORNÅR BEGYNDTE DU AT KØRE KONKURRENCER?
Efter jeg joinede skiklubben, begyndte jeg at tage til 'Sharks Ski Club' hver lørdag og så fortsatte det bare efter det. Jeg startede med at køre porte, pukkelpist og så begyndte jeg at hoppe og køre rails. Og helt ærligt, så ved jeg ikke rigtig, hvordan resten er sket… Jeg har altid trænet hårdt for at blive den bedst mulige skiløber, men det her er jo helt vildt. Jeg lever min drøm!
HVAD ER DIN STØRSTE PRÆSTATION HIDTIL?
Det må være X-Games guldet fra 2017. Der findes ikke noget, som kommer i nærheden af den følelse af at står øverst på podiet. X-Games guld er den største ære, man kan få i vores sport, så det er klart det cooleste, jeg har opnået.
HVILKET TRICK HAR GIVET DIG DEN VILDESTE STOKE?
Switch Triple Cork 1440 Octograb (et mesterværk, der består af tre flips og fire roteringer, inden han lander i switch). For at holde sig på toppen, gælder det om hele tiden at udvikle sig i samme hastighed som sporten og løbende komme med nye tricks. Derfor vil jeg gerne gemme mine nye awesome tricks til de store events, så jeg kan være den første til at lande dem. Første gang jeg smed Triple Cork 1440 Octograb var til X-Games, og det var også det trick, der endte med at køre sejren hjem for mig. Det var helt uvirkeligt, at jeg landede det - jeg kunne slet ikke tro det!
HVILKET TRICK ER DIT "SIGNATURE" TRICK?
Switch triple cork 1440 octograb...
HVAD ER MÅLET FREMADRETTET?
Det vigtigste mål for mig, er, at elske det jeg laver. Det føles som om, at jeg ikke har nået mit fulde potentiale endnu, hvilket er et virkelig dejligt sted at være. Jeg tror på, at jeg stadig kan give en masse og vise mere talent. Og det er vel mit største mål, kan man sige.
Men at være med til X-Games var mit mål fra starten, og alt der er kommet efter har bare været en bonus!
Jeg ville elske at være sådan en person, som folk husker, når jeg ikke er her længere. Altså - at være en person som har bidraget til sporten med min stil. At have inspireret andre er det største kompliment, jeg kan få.
HVIS DU KUNNE VÆRE EN HVILKEN SOM HELST SKIER I VERDEN BORTSET FRA DIG SELV - HVEM VILLE DET SÅ VÆRE?
Det ved jeg ikke… Jeg har altid set op til Candide (red: Candide Thovex). Vi kørte for Quicksilver sammen for længe siden. På et tidspunkt havde vi et event, hvor folk kunne få autografer, og jeg kan huske, at jeg spurgte ham, om jeg også kunne få signeret en plakat. Han troede, at jeg jokede, da han ikke rigtig forstod, hvorfor jeg så op til ham som skier. Jeg fik aldrig den plakat. Så den skylder han mig faktisk stadig - haha!
HVAD ER DET BEDSTE VED AT VÆRE WOODSY?
Jeg elsker alt der har med skiløb at gøre. Men mest af alt, så elsker jeg at flyve hen over bjerget, for så føler jeg mig lidt som en superhelt. Den følelse af at flyve rundt i total kontrol, som jeg får igennem freestyle, føles helt overnaturlig, og det bliver jeg nok aldrig træt af.
Jeg elsker den her livsstil, og jeg bliver nødt til at nive mig selv i armen hver morgen for at sikre mig, at det ikke bare er en drøm. Jeg kan ikke helt forstå, at jeg kan få lov til at rejse rundt i verden med venner og mit crew og lave det, jeg elsker mest i hele verden. Jeg skulle ikke ville ændre en eneste ting!
HVAD ER DINE AMBITIONER FOR ÅRETS X-GAMES?
Jeg har allerede sagt, at ikke er noget der slår at stå øverst på podiet. Jeg elsker X-Games - det er lidt som vores sports egen OL - så det betyder selvfølgelig ekstra meget. Verdens bedste løbere er der, og selvom jeg konkurrerer mod mig selv og forsøger at gøre mit bedste, så skaber det bare en helt speciel stemning at være sammen med så mange, som elsker sporten lige så meget, som jeg gør det.
Tjek Woodsy's kollektion med Planks ud her:
Skriv en kommentar