Gå til indhold
HUSK AT BOOKE TID TIL SKISTØVLER
HUSK AT BOOKE TID TIL SKISTØVLER
Indstilling af skibindinger på ferien - Steep & Deep

Indstilling af skibindinger på ferien

Det er enormt vigtigt at have den korrekte indstilling af skibindinger. Korrekt indstillede skibindinger beskytter dig mod skader og giver dig en tryghed på ski, så du kan køre så godt som muligt. Er du kommet afsted på ferie uden at få sat dine bindinger korrekt, så læs nedenunder for at sikre dig ski der sidder korrekt. 

Hvis du stadig er hjemme er du altid velkommen til at komme forbi og få tjekket dine bindinger hos os. 

Indstil dine skibindinger korrekt

Er din skibindinger indstillet for løst, kan du tabe dem mens du kører ned af bakken. Dette kan medføre både større og mindre styrt. Denne fare er især relevant på mere opkørte pister. Hvis din indstilling af skibindinger er for hård, vil dine skibindinger ikke udløse ved et styrt, hvilket øger risikoen for at blive skadet ved styrtet.

Derfor bør du alt efter, hvor meget du står på ski, indstille dine skibindinger et par gange årligt for at sikre at de passer dit nuværende niveau, vægt og kørestil.

skibindinger-freestyle

Selvtesten

Selvtesten er en populær metode til at bestemme om, hvorvidt dine skibindinger er indstillet korrekt. Selvtesten går ud på at, hvis dine skibindinger er indstillet korrekt bør du akkurat kunne vride skistøvlen ud af skibindingen.

Personligt giver jeg dog ikke meget for selvtesten. Det er glimrende til begynder skiløbere, men så snart du når et højere niveau, bør du ikke længere kunne vride skistøvlen ud af skibindingen. Det vil betyde at den sidder for løst og pludseligt kan hoppe af, når du kører hurtigt.

Manuel indstilling af skibindinger

Der findes en masse forskellige skibindinger, men de mest almindelige alpine bindinger fungerer ved at frontbindingen låser din skistøvle fra siderne (Marker bindinger) og toppen. Frontbindingen indstilles manuelt ved at justere skruen, således at DIN-værdien, altså styrken skibindingen låser med, passer til dig.

Længdeindstilling

Bagbindingen skal både indstilles til at passe til længden på din skistøvle. Dette gøres ved at justere afstanden mellem for- og bagbinding. Er dette gjort forkert, vil DIN-værdien på skibindingen ikke være korrekt og du kan ikke regne med, hvornår bindingen udløses. Herefter justeres DIN-værdien også på bagbinding. På samme måde som på forbinding, indstilles bagbindingen ved at skrue på en skrue indtil den ønskede DIN-værdi er opnået.

Indstilling af DIN værdi

DIN-værdi indstilles ved den flade skrue og skibindingens længde indstilles med stjerneskruetrækkeren

Hvad bør du vide inden du indstiller dine skibindinger?

Skibindingernes DIN-værdi indstilles på baggrund af højde, vægt, niveau, længde af skistøvler og alder. Dette giver et væld af muligheder for indstilling af skibindingerne.

Der er nogle ting, som du bør have styr på inden du går til skibutikken for at få indstillet dine skibindinger.

Du skal kende:

  • Alder
  • Vægt
  • Højde
  • Niveau og erfaring
  • Skistøvlelængde (Butikken kan fortælle dig dette)

Udstyr til selv at indstille dine skibindinger

Før du begynder selv at indstille dine skibindinger, skal du være sikker på at du har den rigtige viden og det rigtige udstyr (dine ski, støvler og en skruetrækker).

Du skal bruge følgende:

  1. Du har naturligvis brug for dine ski og dine skistøvler
  2. DIN chart (en sådan kan findes fra fabrikant, internet eller skibutik. Lige under her vil du finde en generel DIN chart, som giver dig en udgangspunkt for indstilling af dine skibindinger.
  3. Sidst, men ikke mindst, skal du bruge en skruetrækker

DIN Værdi

Hvordan indstilles skibindinger?

Her finder du en generel procedure for indstilling af dine skibindinger. Detaljer kan variere fra producent til producent, men som udgangspunkt er proceduren nogenlunde ens.

  1. Find dine personlige data fra ovenstående DIN chart
  2. Tjek dine DIN-værdier. Hvis du er nybegynder skal DIN-værdien være i den lavere ende (mindre end din vægt divideret med 10). Er du øvet/ekspert skal de være spændt hårdere.
  3. Indstil både for- og bagbinding til den værdi, som du aflæste fra DIN chart. Det er ligetil. De større skruer på front- og bagbinding vil indstille styrken på dine skibindinger. På den lille nummerlist, kan du se, hvor hårdt skibindingen er spændt og se ændringen.
  4. Når du har indstillet dine skibindinger bør du teste systemet. Det bør altid gøres inden du kører første tur på pisten. En tommelfingerregel er at frontbindingen bør kunne udløse ved at vride din fod til en af siderne. Er du ekspert, kan vi ikke anbefale dette. Så bør skibindinger være spændt hårdere for at klare det hårdere tryk fra hurtigere skiløb.

Det er ikke svært at indstille sine skibindinger, men hvis ikke du er komfortabel med at gøre det selv, kan du i enhver skibutik på din skidestination finde kvalificeret personale, som gerne hjælper dig. De fleste steder koster det omkring 100-200 kr.

Kom forbi og tjek dine bindinger

Vil du have indstillet dine skibindinger hos Steep&Deep? Kom forbi værkstedet og hør om der ikke er en venlig medarbejder der vil hjælpe dig med dette. :) 

Forrige artikel Guide: Sådan vasker du din dunjakke
Næste artikel Sådan beskytter og plejer du dine Goggles

Kommentarer

Carsten Olsen - september 8, 2023

Hej

Hører det ikke med til god praksis at man løsner fjederen på bindingerne når de ikke er i brug. Altså når skiene er i sommeropbevaring.
Det er jo ligesom med en momentnøgle?

Mvh. Carsten

Skriv en kommentar

Kommentarer skal godkendes, før de offentliggøres

* Påkrævede felter