Gå til indhold
HUSK AT BOOKE TID TIL SKISTØVLER
HUSK AT BOOKE TID TIL SKISTØVLER
Ski goggles – Guide til køb af skibriller og goggles - Steep & Deep

Ski goggles – Guide til køb af skibriller og goggles

Goggles eller skibriller – alt efter, hvad du foretrækker at kalde dem, er en essentiel del af dit gear og kan virkeligt make-or-break din skidag. Hvis ikke du kan se noget ud af dine goggles, enten pga. dug eller fordi du har en forkert linse, kan det ødelægge din dag. På linie med skistøvler som gør ondt eller kolde fingre, fordi dine skihandsker ikke er varme nok.

Udvalget af goggles er stort og det kan være svært at få et overblik, over hvad der er bedst for den type skiløb eller snowboarding, som du kører. Derfor har vi valgt at skrive en dybdegående guides til hvordan du køber goggles og skibriller.

Guide til køb af goggles og skibriller

Guide til køb af goggles

Hvad skal du kigge efter?

Alle skibriller og goggles giver en basis beskyttelse mod kulde og vind, men kigger du forbi dens basisfeatures, er der langt mere at kigge efter og overveje:

  • Linsetype og farve
  • Mulighed for at skifte linse
  • Størrelsen
  • Designet
  • Fit, pasform og komfort

For at du kan finde de rigtige goggles til dig, vil vi i denne guide til køb af skibriller og goggles kigge lidt på de features, du skal være opmærksom på inden køb. 

I det følgende vil jeg forsøge at guide dig igennem junglen af teknologier, som findes indenfor goggles og skibriller.

Danmarks største udvalg af goggles:

Hvilken linse har du brug for?

En af de første ting er at du skal forsøge at finde frem til, hvilken type linse, som du gerne vil have. Kører du med solbriller i solskinsvejr? Så skal du nok have en goggle med linse til snevejr og tåge. Kører du slet ikke i dårligt vejr? Så gælder det om at finde en goggle med linse til solskinsvejr.

Vores tip: Hvis du kører hver dag, hele dagen, i al slags vejr, så skal du vælge en goggle med en allround linse til al slags vejr. Eller alternativt en model, som kommer med to linser (noget jeg vil komme ind på senere).

Solskinslinser

Solskinslinser er skabt til de flotte blue bird dage på bjerget, hvor det gælder om at beskytte dine øjne og holde det skarpe lys ude. Disser linser har en lavere VLT procentdel og kommer typiske i mørkere farver som sort, grå og guld, ofte er de også spejllinser. Linser til solskinsvejr har en VLT et sted omkring 5-20%. Du skal kigge efter mørkere linser, typisk med en kraftig spejleffekt.

Allround linser 

Der findes et stort udvalg af linser i midten af spektret, som performer godt i alle lysforhold og vejr. Som alt andet allround er det et kompromis, men de nye linseteknologier (som vil blive beskrevet senere) er efterhånden, så gode at du de fleste dage ikke vil mærke nogen større forskel. Allround linser er især gode til dage, hvor du er usikker på vejret og, hvor det skifter i løbet af dagen.

Linser til tåge og snevejr

Nogle linser er designet til performe langt bedre i lavt lys, situationer med lav sigtbarhed, som når det sner, er tåget eller lyset er fladt. Disse linser tillader en højere procentdel af lyset at trænge igennem. Disse linser vil derfor have en højere VLT. Typiske farver til linser som er bedst i lav sigtbarhed er gul, rose og blå, som har en VLT et sted omkring 60-90%.

Guilde til køb af goggles

Goggles med to linser

Mange producenter af goggles er gået over til at levere deres goggles med to linser. Dette gælder især for de forskellige brands topmodeller. Her kan du typisk finde flere forskellige typer skibriller, som kommer med en solskins- og en snevejrslinse.

Det har naturligvis også en indvirkning på prisen, men betyder at du aldrig behøver at gå på kompromis. Især hvis det bliver kombineret med et avanceret system til at skifte linse, så du kan skifte mellem de to linser i liften, hvis vejret pludseligt skifter mens du er på bjerget.

Udskiftelige linser

I forbindelse med ovenstående, så vil du opleve at næsten alle premium goggles giver dig mulighed for at udskifte linsen. 99% af alle goggles du finder på Blacksnow vil have muligheden for at udskifte linsen. Spørgsmålet er nærmere, hvor nemt og simpelt det er at skifte linsen.

Næsten alle producenter har opfundet en metode til at udskifte linsen på en smart og hurtig måde. Her snakker vi så hurtigt og nemt at du kan gøre det i liften. Det koster naturligvis lidt ekstra, men kan være billigere og helt bestemt smartere, end at have to par goggles i rygsækken for at være forberedt på et vejrskifte.

Sådan vælger du goggles linse

I det ovenstående har du fået et overblik over teknologien bag goggles linser, og i hvilket vejr de forskellige linser er bedst. I det næste vil jeg forsøge at guide dig til, hvordan du vælger linse efter vejret og efter din destination. Som udgangspunkt vil jeg anbefale at have mindst to linser at skifte mellem, for altid at kunne have den bedste performance. De følgende tips vil derfor være henvendt til dig med mindst to linser. Længst nede er der lidt gode råd til kun at have en linse.

Stort udvalg af ekstra linser:

Inden skiferien

Er du på udkig efter en ny goggle eller en ny linse inden du tager afsted på skiferie, så kan du med fordel tage det med i betragtningen, hvor og hvornår du typisk tager afsted. Hvis du f.eks. skal til Skandinavien i december eller januar er der ingen grund til at vælge den mørkeste solskinslinse. Det er fordi at vejret ofte vil være skiftende, og selv hvis der er solskin, vil du sagtens kunne komme langt med en allround linse fordi at lyset er svagt og solen står lavt på himlen.

Skal du derimod til en fransk gletscher i foråret, kan du være helt sikker på at du har brug for den mørkeste linse, du kan finde. Dette vil være et godt tidspunkt at have to linser i hver sin ende af spektret. En mørk linse til solskinsdagene og en helt lys linse til, hvis der kommer sne. Men som udgangspunkt kan vi anbefale at have solskinslinsen siddende i goggles.

På skiferien

Da vi ikke anbefaler at skifte linse alt for ofte mens du er bjerget, og hvis du gør, så gør det helst i et beskyttet miljø, som inde i restauranten eller lignende, hvor der ikke er super fugtigt. Ved at skifte linse på farten øger du risikoen for at dine goggles dugger. Men det er selvfølgelig bedre at skifte linsen, hvis vejret ændrer sig markant.

Vores anbefaling: Kig på vejrudsigten og ud af vinduet om morgenen og vælg linse efter det vejr du ser. Har du to linser, kan du pakke den anden ned i rygsækken, hvis vejret ændrer sig markant. Hvis ikke der er et markant vejrskifte, så bliver det sandsynligvis ikke nødvendigt at skifte linsen.

Den nemme løsning

Til dig, som ikke vil skulle tage stilling til linsevalg hver dag, så vil det bedste være at finde en goggle med en allround linse. Dvs. en linse som ligger i midten af spektret. En allroundlinse vil fungere glimrende i al slags vejr uden at excellere i nogen forhold.

Hvis du kigger efter en allround linse, anbefaler vi at du kigger efter nogen af de mere avancerede linser som Oakley Prizm, Spy Happy Lense, POC Clarity og lignende. Det er alle linser, som virker i et ekstra bredt spektre af lys- og vejrforhold.

Længere nede kan du læse mere om fotokromatiske linser, som tilpasser og ændrer sig efter lysforholdene. Fotokromatiske linser vil også være et godt valg til allroundlinse.

Gode tips til at passe på og vedligeholde dine goggles

Linsetyper

Den største forskel blandt goggles er linserne. Det er linserne som skal fungere og give dig det klare udsyn i alle vejrforhold. Vi vil gøre det nemt for dig ved at bryde det ned i forskellige dele som linsetype, linsefarve og andre features som anti-dug og genskinsbeskyttelse. Der to forskellige typer af linser, som du kan vælge mellem når du skal vælge dine nye goggles.

Cylindriske linser

Disse linser er kurvede på det horisontale plan, men flade på det vertikale plan. Cylindriske linser giver god performance til en lavere pris.

Guide til køb af goggles

Opbygningen af en cylindrisk linse

Sfæriske linser

Sfæriske linser er kurvede på både det horisontale og det vertikale plan omkring dit ansigt. Det giver dig et bedre optisk udsyn. Det betyder at du ikke får nogen forvrængning ud igennem linsen. Samtidigt får du typisk et mere afrundet look på goggles. Sammenlignet med cylindriske linser har sfæriske linser en række fordele, som gør den ekstra pris meget værd at overveje.

Goggles

Opbygningen af en sfærisk linse

Perifært udsyn

Med et større linseareal vil goggles med en sfærisk linse give dig mulighed for at se mere over og under dig, dertil også et bedre udsyn til siderne.

Genskin

Der er blevet lavet anti-genskins modifikationer til mange cylindriske linser, men uanset, hvor godt det bliver lavet, så vil cylindriske linser altid have flere punkter på overfladen, hvor sollyset rammer og skaber blinde pletter. Sfæriske linser har derimod udregnede kurver til reduceringen af genskin.

Forvrængning

De flade kanter på en cylindrisk linse kan give optiske forskellige ved bestemte vinkler, mens sfæriske linser giver bedre optisk performance. De fleste producenter laver deres sfæriske linser i færdige forme, hvilket gør at de kan skabe tilspidsede linser (hvor plastikken er tyndere desto længere fra center af linsen det er, hvilket tillader lyset at ramme dit øje naturligt) hele vejen rundt på linsen. Producenter har udviklet metoder og teknologier til at hjælpe med at reducere forvrængning i cylindriske linser, men de sfæriske linser er stadig det bedste til forvrængsfrit udsyn hele vejen rundt i linsen.

Undgå dug

Der er mere volume mellem dit ansigt og kulden udenfor med en sfærisk linse, hvilket betyder bedre isolering og luftgennemstrømning. Det kan oversættes til mindre chance for at blive blindet af dug.

Goggles

Linseteknologier

Udover linsetype og -farve, har producenterne tilføjet flere features i deres goggles og linser for at få dem til at performe bedre. Nogle af de linsefeatures, som du bør holde øje med:

UV-beskyttelse

Alle goggles bør have 100% UV-beskyttelse. Uden undtagelse. Hos Blacksnow har vi kun goggles med 100% UV-beskyttelse. Det beskytter dine øjne mod skadelige UV-stråler. Intensiteten af UV-strålerne øges med stigende højder. Udover at beskytte mod skader på nethinden, så modarbejder det udmattelse i øjnene.

Spejllinser

En belægning på ydersiden af linsen reflekterer en størrelse del af lyet end i linser uden spejlbelægningen. Når der kommer en mindre lysvolume igennem linsen får du mindre genskin og en forhøjet visuel klarhed i lyse forhold. Du får også det fede Top Gun aviator look, selvom vi anbefaler at du tager dine goggles med spejllinser af i baren.

Polariserede linser

Når lyset bliver reflekteret på visse overflader, kan det blive reflekteret med en højere intensitet gennem vinkler, som ligger vinkelret på overfladen. Ved at fungere som et filter for vertikale lysstråler er polariserede linser med bedre til at frasortere genskin langt mere effektivt end en normal spejllinse. Alt imens den også forbedrer optisk klarhed og giver forbedrede kontraster og definition. Polariserede linser er fantastiske til vintersport og reducerer træthed og slitage på øjnene.

Goggle guide

Dobbelt linse

Alle vores goggles har en dobbelt linse, som giver termisk barriere, som reducerer dug signifikant sammenlignet med goggles, som kun har en linse. En enkelt linse er bare ikke godt nok til ski og snowboard.

Anti-dug belægning

En hydrofobisk kemisk behandling på indersiden a linsen, som kraftigt kan reducere en goggles tendens til at dugge. Nogle belægninger mere holdbare end andre. Vær opmærksom på at læse producentens instruktioner, da du ved dårlig behandling af dine goggles, kan komme til at skrabe anti-dug belægningen af.

Fotokromatiske linser

Disse linser tilpasser sig automatisk til skiftende lysforhold ved at blive mørkere når der er stærkere Ultraviolet (UV) lys og blive lysere når der er mindre UV lys. Den primære fordel ved denne type linse er at den automatisk vil tilpasse sig skiftende forhold, hvilket gør en fotokromatisk linse ekstremt alsidig. Desværre tilpasser fotokromatiske linser sig ikke øjeblikkeligt. Det kan tage flere minutter før linsen har tilpasset sig det skiftende lys.

Ventilation

Du kan regne med at goggles af al kvalitet har ventilation, men der er absolut nogen som er bedre end andre. Som tommelfingerregel kan du regne med at mere ventilation er bedre ift. at undgå tildugning. Det er vigtigt at tjekke om ventilationssystemet i dine goggle er kompatibelt med din skihjelm. Så hjelmen ikke får ind og blokerer for ventilationen i dine goggles.

Stort udvalg af goggles

Særlige linsetyper

Alle de store goggles producenter har de seneste år udviklet deres egen banebrydende linseteknologi, som giver et langt bedre og mere klart udsyn end konkurrenterenes linser. De forskellige producenter har valgt at kalde deres linser noget forskelligt, og har lagt vægt på forskellige egenskaber ved linsen. Bottomline er at linserne i praksis er lige gode – og lige lidt bedre end almindelige goggles linser. Herunder vil du få et overblik over, hvilke særlige linsetyper der findes på markedet.

Oakley Prizm

Oakley var de første som lancerede deres optimerede linseteknologi og det er til stadighed den mest kendte linse på markedet. Prizm-teknologien er skabt til at fungere ved et bredere spektre af lysforhold. Det betyder at en solskins linse med Prizm teknologien også er en allround linse. En snevejrslinse er også en allround linse.

Lær alt om, hvordan Oakley Prizm fungerer

Lyder for godt til at være sandt? Tænkte vi også, men det virker og Prizm er virkeligt effektivt. Prizm linser fremhæver kontraster og farver i terrænet, så du bedre kan se, hvad der sker på vej ned ad bjerget.

Oakley Prizm goggles:

Spy Happy Lense

For nogle år tilbage lancerede Spy Optics deres Happy Lense. Ideen bag linsen er videnskabelige undersøgelser, som har påvist at der er nogle bølgelængder af lys, der har en negativ indflydelse på dine tanker og humør, og at der er nogen bølgelængder som har en tilsvarende god indflydelse på humøret.

Lær alt om fordelene ved Spy Happy Lense

I Happy Lense har man derfor valgt at fremhæve de positive bølgelængder og blokere for de dårlige. Dermed skulle du blive mere positiv og komme i bedre humør. Samtidig har linsen den egenskab at den fremhæver farver, som hjernen har nemt ved at aflæse, hvilket gør at kontraster i omgivelserne ses bedre gennem en Happy Lense.

Spy Happy goggles

POC Clarity

Svenske POC har netop lanceret deres version af en linse, som giver et skarpere udsyn og bedre kontraster i sneen. Ligesom ved deres andre premium linser, har POC valgt at gå sammen med eksperterne fra Carl Zeiss i Schweiz for at lave den bedst mulige linse. Basislinsen er den samme, men kommer med tre forskellige spejlbelægninger, som giver dig muligheden for at vælge mellem en linse til solskin, en allround og en til snevejr.

Framen

Framen på dine goggles er utrolig vigtig for at brillerne virker optimalt. Goggles frames kommer i et utal af størrelse og forme. Som udgangspunkt har goggle framen dog tre jobs:

  • Holde linsen på plads
  • Holde sne ude
  • Sidde komfortabelt på dit ansigt

    Enhver frame skulle kunne klare de første to jobs, så den afgørende del er komforten. Her er nogle ting du bør holde øje med ved goggle frames.

    Goggles størrelse

    De fleste voksne kan komfortabelt passe flere forskellige størrelse goggles, men vi giver alligevel nogle generelle retningslinier. En simpel måde at vurdere, hvilken framestørrelse du skal vælge, er at den ofte passer med størrelsen på dit hovede. Det betyder dermed:

    • Skihjelm i S – Small frame
    • Skihjelm i M-L – Medium frame
    • Skihjelm i L-XL – Large frame

    Dette er en meget generel måde at vurdere det på, men kan fungere glimrende som retningsviser. Vi vil også gerne fortælle lidt mere om frame størrelse, så du bedre kan vurdere hvilken størrelse der passer til dig.

    • Small – Denne størrelse passer til børn og unge, såvel som voksne med mindre ansigter
    • Medium – Medium størrelse goggle frames vil passe til langt de fleste. Det skal her noteres at de fleste goggles er unisex modeller, set bort fra nogle enkelte som har meget feminine farver og former.
    • Large – Designet primært til dig som har et større ansigt eller som er på udkig efter mere plads mellem ansigt og linse.

    Andre ting at være opmærksom på:

    Der er også andre muligheder end de sædvanlige størrelser til dig, som har mere specielle ønsker til dine goggles.

    OTG (Over the glasses)

    OTG goggles er designet til at have plads til dine briller med styrke under dine skibriller. Det er en MEGET billigere løsning end at købe en goggle med en speciel linse med styrke. OTG goggles er dybere end regulære goggles og har plads til armene på dine briller. Dine briller bør ikke kunne bevæge sig indenunder linser og der bør ikke være noget ubehag eller pres fra dine briller på næse eller tindinger. Prøv dem sammen og være sikker på at det hele passer sammen.

    Oversized

    Størrelse betyder noget og ikke bare på grund af fit og pasform. Mange producenter skaber store oversized goggles for at give dig et større perifært udsyn. Ikke alle kan passe en stor oversized goggle, ligesom alle hjelme er kompatible med oversized skibriller.

    Ved at have en større goggle, får du mere linse og mindre frame, hvilket giver dig et widescreen syn på dit vintereventyr. Denne stil og framestørrelse giver dig et større udsynsfelt, både horisontalt og vertikalt, hvilket giver et bedre perifært udsyn (enormt godt til snowboarding) og et bedre overblik over hvad der er under og over dig (godt til stejle bjergsider).

    Hvis du ligger i parken og træner nye flips eller spins, så er den tyndere frame også en fordel da det giver dig bedre mulighed for at spotte landingen. Også selvom du holder dig til de fladere pister, vil det større udsynsfelt give dig mulighed for at se farer, og andre turister, som kommer fra siden inden det bliver rigtigt farligt.

    Andre smarte features

    Eftersom alles ansigt er forskelligt, er goggle fit ekstremt personligt og vigtigt at tage højde for når du køber goggles. Frame form og størrelse, polstring og strappen spiller alle en stor rolle i en goggles komfort.

    Face foam

    Læg mærke til om skummen følgerne kurverne på dit ansigt, så du får et fit uden nogle prespunkter. Der bør ikke være nogen afstand mellem foamen og dit ansigt, hvor sne og vind kan trænge igennem. Du vil have konsekvent, behageligt fit hele vejen rundt om dine goggles. Hvis skibrillerne presser på dit ansigtet eller på nogen måde sidder ukomfortabelt, er det nok ikke det rette fit for dig.

    Guide til køb af goggles

    Goggle strap

    Når du mærker og ser efter om et par goggles passer dit ansigt, skal du også se efter justeringsmuligheder for strappen. Du bør sikre dig at du kan justere din strap, nogen gange med en clip, nogle gang med et spænde. Du skal kunne justere strappen, så goggles sidder sikker på dit ansigt uden at stramme.

    Hvis du kan spænde strappen hele vejen ind og goggles fortsat ikke sidder ordentligt fast på dit ansigt, vil den model ikke virke for dig. Bredere straps er nemmere at justere og har en tendens til at blive siddende på plads. En hurtig bemærkning, hvis du køber goggles til børn. Nogle børnegoggles har ikke har justerbare straps, det er en vigtig features, så børnene har plads til at vokse i et par goggles.

    Goggles på udsalg

    Hjelmkompatibilitet

    Når du vurderer om et par goggles har den rette pasform, så bør du også sikre dig at de passer med din hjelm eller hue, både ift. performance og til æstetik. Dine goggles bør sidde behageligt på dit ansigt med strappen rundt om hjelmen.

    Hvis ikke den sidder tæt ved dit ansigt eller deformeres når strappen sidder stramt, så prøv en anden model. Nogle goggles har forlængere på framen, for at give strappen en bedre position uden på hjelmen. De fleste goggles er hjelmkompatible, men der kan være problemer med større sfæriske goggles og mindre goggles kan give huller mellem goggles og hjelm.

    Problemer med fit og løsninger

    Hvis der er noget galt med fittet eller pasformen på dine goggles, kan du bruge nedenstående til at vurdere hvad problemet er, og mulige løsninger.

    Pres på den ydre del af øjenhulen

    Mærker du dette, så er den givne goggle for smal og du bør finde en med en bredere frame.

    Klemmer på næsebroen

    Det første du kan gøre er at prøve at stramme strappen, hvilket vil gøre at goggles sidder en smule højere på ansigtet. Virker det ikke, så kan du prøve en brille med en mindre fit eller en model med anden udformning ved næsebroen.

    Mellemrum ved næsebroen

    Det første du bør prøve er at løsne strappen en smule og vurdere om du kan holde goggles en smulere lavere på dit ansigt. Virker det ikke, så bør du kigge efter en goggle med en større bro.

    Klemmer ved tindingerne

    Først prøv at løsne strappen en smule og vurdere om det lindrer presset på tindingerne. Virker det ikke, skal du finde et par bredere briller.

    Afslutning

    Vi håber at du har kunne bruge denne guide til køb af ski- og snowboard goggles. Skulle du have nogle spørgsmål, som vi ikke har besvaret i artiklen her, skal du være velkommen til at kigge rundt på vores blog eller skrive en mail til mail@steepdeep.dk.

    Forrige artikel Sådan tjekker du om din lavinebipper virker!

    Kommentarer

    Martin Schøber - september 11, 2018

    Hej Mogens

    Tak for din besked.
    1) Det er meget vigtigt at du vælger et par goggles, hvor du kan have dine briller indenunder. Det kan være flere modeller (jeg har linket til nogen herunder, men der findes flere). Det du skal kigge efter i vores Specs table er “OTG” som betyder “Over the Glasses”
    Modeller:
    https://blacksnow.dk/collections/oakley-canopy-goggles
    https://blacksnow.dk/products/electric-egg-camo-red-chrome-goggles-2019?variant=12393187377205 (findes også i andre farver, søg på EGG)
    https://blacksnow.dk/collections/oakley-line-miner-goggles
    2) Ift. linsevalg, så ville jeg vælge en lysere model, med gul, pink, rosa eller lignende farver. Det er linsefarver som fremhæver kontraster og tillader meget lys at strømme igennem linsen. Der findes også mange brands, hvor der medfølger en ekstra linse til deres goggles. Derved får du både en mørkere og en af de lysere linser.

    Håber at det hjalp.
    Mvh. Martin

    Mogens Uldall - september 11, 2018

    Hej.

    Jeg har lige læst jeres guide vedr. valg af goggles.
    Jeg er 59 år, bruger briller ( gammelmands syn ) og må nok indse at det efter hånden kræver mere lys for at se ordentlig.
    Der til kommer at jeg er rød/grøn farveblind, , så vidt jeg ved lider Ca 8 % af den mandlige del af befolkningen, af en eller anden grad af unormal farvesans.

    Har i mulighed for at komme med en begrundet anbefaling af goggles, og farvevalg på linsen.

    MVH
    Mogens Uldall

    Skriv en kommentar

    Kommentarer skal godkendes, før de offentliggøres

    * Påkrævede felter