Selv om du er i god fysisk form og er godt trænet, er høj intensitet stadig krævende og slidende på kroppen. Derfor er Ski-Mojo genialt til at holde kroppen kørende ved at aflaste lidt på knæ, hofte og ryg - men stadig ikke gå glip af fart og masser af intensitet. Her bliver du bare hjulpet lidt på vej.
Det er vigtigt at sige at ski-mojo ikke er det samme som en Don-Joy. Den er ikke støttende i samme forstand - den giver kun mulighed for at give dig nogle ekstra kræfter i benene. Dvs. Den er som en fjeder ladning og den vil hjælpe dig med at komme op igen efter du har været nede i den helt lave carving position. Den hjælper dig altså med at komme op, hvor du selv skal ''lade'' spændingen ved at komme ned i knæ - her sidder du altså ikke ''fast'' - men vil tværtimod blive skudt tilbage op igen.
Ski-Mojo tager ca. 1/3 af din kropsvægt og giver altså derfor bedre mulighed for at du kan føle dig helt sikker og give den ekstra gas.
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at komme forbi butikken på Birkerød Kongevej 109, Birkerød for at se produktet. Og ellers kan du se videoen nedenunder.